Gå til indhold
Lindab blev etableret i Båstad, Sverige i 1959 som producent af byggekomponenter i tynd-pladestål. I dag er virksomheden markedsledende leverandør til byggeriet i 32 lande verden over.
Lindab blev etableret i Båstad, Sverige i 1959 som producent af byggekomponenter i tynd-pladestål. I dag er virksomheden markedsledende leverandør til byggeriet i 32 lande verden over.

Pressemeddelelse -

Lindab fejrer 60 år med Good Thinking

Lindab blev etableret i Båstad, Sverige i 1959 og fremstillede oprindeligt byggekomponenter i tyndpladestål. Siden da er mange ting forandret, og Lindab er i dag en markedsledende leverandør til byggeriet i 32 lande verden over.

Udover de velkendte ventilationsløsninger, porte og miljørigtige tagrender har Lindab de seneste år udvidet produktsortimentet med blandt andet sandwichpaneler og innovativt udstyr til ultralydsmålinger.

Én ting har imidlertid ikke ændret sig siden virksomhedens spæde start for 60 år siden: kulturen. Lige fra begyndelsen har Lindab været præget af en både stærk og synlig virksomhedskultur med orden og klarhed som de helt centrale byggesten.

Med et stærkt kompas farer man ikke vild

Administrerende direktør i Lindab A/S, Mette Brøndum, har været hos virksomheden gennem de seneste 20 år. Ifølge Mette Brøndum er der ingen tvivl om, at Lindab lige fra starten har været præget af en stærk kultur, hvor medarbejdernes trivsel har været en central del af virksomhedens succes gennem årene.

”Hos Lindab har vi en helt grundlæggende ordentlighed, der gælder i forhold til kunder, kolleger og produkter. Vi tror på, at vejen til vellykkede projekter går gennem et godt samarbejde, og det kan man kun opnå, når man mødes i øjenhøjde og stoler på hinandens faglighed. Det gælder både i samarbejde med kunderne og internt i Lindab. I dag kalder vi det Good Thinking, men tankegangen har altid været hos os,” siger Mette Brøndum.

Gode resultater gennem årtier

Ifølge Lindab hænger glade medarbejdere og evnen til at skabe en god forretning tæt sammen.

”Glade og engagerede medarbejdere er en helt afgørende forudsætning for at skabe gode og innovative løsninger, der giver glade kunder og driver forretningen fremad. Vi prioriterer tid til god ledelse, der kan skabe motiverende rammer. Når man har et godt sammenhold, tøver man ikke med at yde en ekstra indsats. Og dét skaber gode resultater for kunden og for os,” fortæller Mette Brøndum.

Og gode resultater har der været tale om år efter år lige siden virksomheden blev etableret. Gennem Lindabs lange historie har virksomheden bevaret en sund økonomi med positive resultater hvert eneste år. Samtidig er virksomheden de seneste to år kåret som én af Danmarks bedste arbejdspladser i Great Place to Work.

“Vi er stolte af at være en af Danmarks bedste arbejdspladser, men vi er også rigtig stolte af vores økonomiske resultater og vores høje kundetilfredshed. Vores mål er at være både en attraktiv arbejdsgiver, leverandør og samarbejdspartner i fremtiden.”

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 8.242 mio i 2017 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2017 udgjorde det nordiske marked 46%, CEE/CIS 18% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation: Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Mette Brøndum

Mette Brøndum

Director of Region West Europe, Group Management Salgsregion Vesteuropa +45 73 99 73 50
Heino Wolter Juhl

Heino Wolter Juhl

Adm. direktør, Lindab A/S +45 73 23 23 10

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.