Ny direktør hos Lindab skal fortsætte digital og bæredygtig udvikling
Efter flere års vækst skifter én af landets førende leverandører til byggeriet, Lindab A/S, ud på direktørposten. Heino Juhl tiltræder som ny administrerende direktør, hvor han skal fortsætte virksomhedens digitale og bæredygtige udvikling. Han overtager posten efter Mette Brøndum, der fortsætter i rollen som direktør for Salgs Region Vesteuropa.