Gå til indhold
Lindab intensiverer indsatsen for bæredygtigt byggeri med ansættelsen af Alice Andersen som Sustainability Specialist.
Lindab intensiverer indsatsen for bæredygtigt byggeri med ansættelsen af Alice Andersen som Sustainability Specialist.

Pressemeddelelse -

Lindab styrker den bæredygtige udvikling med erfaren specialist

Byggeriet og dets leverandører står over for store forandringer i kampen for at fremme den bæredygtige udvikling, og for at intensivere indsatsen har Lindab netop ansat en erfaren bæredygtighedsspecialist. I skarp konkurrence med specialister fra hele verden valgte Lindab Alice Andersen, der er civilingeniør med speciale i energi og indeklima.

Mange danske og internationale virksomheder inden for byggeriet ønsker at skabe en forandring til fordel for et mere bæredygtigt byggeri. Det gælder også for Lindab, hvor man ønsker at gå forrest og tage ansvar for fremtidens bæredygtige byggeri.

”Vi vil gerne bæredygtighed, og på tværs af Lindab er ønsket om bæredygtighed stort, men det samme er behovet for hjælp og vejledning. Derfor er jeg glad for, at vi har ansat en stærk specialist som Alice Andersen, der med stor erfaring og en holistisk tilgang kan være med til at styrke vores bæredygtige udvikling på tværs af fire lande,” siger Mette Brøndum, der som direktør for Lindab Region Vest har ansvaret for Danmark, England, Irland og Belgien.

Fremme bæredygtighed i fire lande

I den nyoprettede stilling med titlen Regional Sustainability Specialist bliver Alice Andersens ansvarsområde England, Irland, Belgien og Danmark, og netop muligheden for at arbejde med bæredygtighed på tværs af landegrænser tiltrækker Alice Andersen.

”Mange mennesker på tværs af organisationen har allerede hovedet fuld af gode idéer til, hvordan Lindab kan rykke endnu mere i den bæredygtige retning, men det kræver overblik, faglig indsigt og én til at samle trådene. Den opgave glæder jeg mig til at stå i spidsen for,” fortæller Alice Andersen.

Fundamentet for forandring på plads

Alice Andersen er uddannet civilingeniør med speciale i energi og indeklima og har arbejdet med indeklima, byggeri og bæredygtighed i mere end 20 år hos blandt andre COWI og Windowmaster.

”Jeg glæder mig over, hvor begejstrede mine nye kolleger hos Lindab er for at fremme bæredygtighed i byggeriet. Fundamentet til at styrke den bæredygtige forandring gennem hele værdikæden fra udvikling af produkterne til levering og drift hos kunderne er lagt. Nu glæder jeg mig til at intensivere og styrke processen,” siger Alice Andersen, Regional Sustainability Specialist hos Lindab.

"Jeg glæder mig over, hvor begejstrede mine nye kolleger hos Lindab er for at fremme bæredygtighed i byggeriet.” siger Alice Andersen, der er ansat i en nyoprettet stilling som Sustainability Specialist i Lindab.

”På tværs af Lindab er ønsket om bæredygtighed stort, men det samme er behovet for hjælp og vejledning. Derfor er jeg glad for, at vi har ansat en stærk spiller som Alice Andersen.” siger Mette Brøndum, som er ansvarlig for Lindab Region Vest.

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål.Lindab er en international koncern etableret i 24 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2020 en nettoomsætning på SEK 9,166 mio.

Kontakt

Mette Brøndum

Mette Brøndum

Director of Region West Europe, Group Management Salgsregion Vesteuropa +45 73 99 73 50

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.