Gå til indhold
Salgschef Morten Nicolaisen og ventilationssælger Finn Petersen fra Lindab pakker julepølser til den årlige juletradition.
Salgschef Morten Nicolaisen og ventilationssælger Finn Petersen fra Lindab pakker julepølser til den årlige juletradition.

Pressemeddelelse -

Fast juletradition med sønderjysk pølse skaber glæde

I rundt regnet 40 år har Lindab ønsket kunder og kolleger en glædelig jul med en sønderjysk spegepølse fra Haderslev. Juletraditionen foreskriver, at spegepølsen overrækkes personligt, men i år spænder corona ben for nogle af de mange julebesøg, og den spiselige julegave må i visse tilfælde sendes med posten.

Juletid er gavetid, og mange virksomheder benytter anledningen til at takke deres kunder for samarbejdet i det forgangne år med en større eller mindre julegave.

”Vi behøver ikke at tænke over, hvad årets julegave skal være, for vi har en stolt tradition med at forære den sønderjyske julepølse, der er verdensberømt i hele Sønderjylland. Traditionen siger også, at vi tager os tid til at aflevere spegepølsen personligt til vores kunder og samtidig få en god snak om året, der er gået,” siger Finn Petersen, der er ventilationssælger hos Lindab, hvor han har arbejdet i 38 år.

Julemand med spegepølser i tasken

Gennem flere år end han kan huske, har Finn Petersen haft fornøjelsen af at være én af de heldige fra Lindab, der drager afsted for at ønske glædelig jul med julepølser fra slagter Christian Vollstedt i Haderslev.

”Det er en stor fornøjelse at komme rundt på julebesøg hos kunderne, hvor jeg næsten føler mig som julemanden. Vores julepølse er ventet med længsel, og mange har da også en tradition med at gemme den til firmaets julefrokost,” fortæller Finn Petersen, som værdsætter at komme rundt til kunderne og ønske glædelig jul med noget så jordnært som en spegepølse.

Et udtryk for sunde værdier

Jane Andersen fra AirTeam i Kolding er blandt modtagerne af julepølsen fra Lindab. For hende er gaven og overrækkelsen et fast element i optakten til jul.

”Lindabs tradition med julepølsen er helt kanon. Det er meget personligt og samtidig et udtryk for nogle sunde værdier, at man giver den samme spegepølse fra den lokale slagter gennem alle årene. Det kan jeg rigtig godt lide,” siger Jane Andersen.

Flere får julegave og julebesøg

I nogle år gik trenden blandt mange virksomheder mod at uddele så store firmagaver som muligt, men Lindabs spegepølse har aldrig været truet af dyre designgaver.

”Julepølsen opfylder nemlig vores ambition om at give en gave, som for det første er sønderjysk, og for det andet kan deles bredt ud til flere end direktører og indkøbschefer uden at sprænge budgettet,” forklarer Finn Petersen og tilføjer, at det i en tid, hvor alt skal optimeres og digitaliseres, er skønt at sende et signal til kunderne om, at vi er glade for relationen og gerne investerer tid i at mødes og tale sammen.

Covid-19 lægger en dæmper på de mange julebesøg, der i visse tilfælde ikke kan gennemføres. Den sønderjyske julepølse skal dog nok nå frem med posten og markere, at selvom året har været usædvanligt, så bliver det også jul i år. 

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 9.872 mio i 2019 og er etableret i 32 lande med ca. 5.200 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2018 udgjorde det nordiske marked 43%, CEE/CIS 21% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 35% og andre markeder udgjorde 1% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation: Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, industri- og garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Thomas Skjøth Eriksen

Thomas Skjøth Eriksen

Pressekontakt Marketing Projektleder, Lindab A/S +45 73 99 73 35
Heino Wolter Juhl

Heino Wolter Juhl

Adm. direktør, Lindab A/S +45 73 23 23 10

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.