Gå til indhold
Smart kanalsystem sikrer god ventilation i Lighthouse

Nyhed -

Smart kanalsystem sikrer god ventilation i Lighthouse

I et højhus som Lighthouse i Aarhus er pladsen til alle funktioner udfordret, da man ønsker så mange kvadratmeter som mulig til selve beboelsen – her er kanalsystemet InDomo fra Lindab optimalt for at opnå et godt indeklima, der hvor standardventilation ikke kan lade sig gøre.

Lindab leverer ventilationsløsninger til højhuset Ligthouse i Aarhus – blandt andet boligerne i det 142 meter høje hus på Aarhus Ø, hvor pladsen er optimeret, så de forskellige funktioner skal give kvalitetsløsninger på alle områder. 

Lindabs InDomo er et kompakt kanalsystem, som kan monteres i gulv, væg eller loft. Det gør det særdeles velegnet til etagebyggerier, lige såvel som det også kan anvendes i etplansboliger og villaer. 


Forud for salg og levering af systemet er gået en række beregninger primært på lydforhold og krav til disse, da store centrale anlæg skal indblæse luft til de mange mindre anlæg i boligerne, forklarer Kim Sletting Andersen, salgsingeniør hos Lindab:

”I Byggeriet Lighthouse er boligerne projekteret med decentrale boligaggregater. Via Lindab Indomo bringes luften rundt til boligerne og ud til riste og ventilation, som sidder rundt omkring på bygningen. Disse små anlæg skal have luft nok, som blandt andet kommer fra de centrale udeluftsanlæg. Derfor skal der foretages lydberegninger for disse centrale anlæg i forhold til støjkravene i boligerne. Der er et anlæg placeret i kælderen og på 21. etage, som tilfører frisk luft til decentrale boligaggregater.”

Sammen om effektiv logistikløsning
Når installationerne foregår i et højhus af Lighthouses dimensioner er der mange logistiske udfordringer på grund af den reducerede plads og tilgang til bygningen i området, som Kim Sletting Andersen også nævner, som en af de store opgaver på projektet. 

Sammen med Aarsleff og Wicotec Kirkebjerg udarbejdede Lindab en logistikløsning, så det kan fungere med leveringerne på byggepladsen.

”Vi pakker ganske enkelt alle dele til hver enkelt lejlighed pallevis, således at det kan køres op og ind i hver lejlighed, efterhånden som installationen skal foregå. Det sparer både plads til håndteringen og selve logistikken frem og tilbage til byggepladsen. InDomo består af en række dele med bokse og tynde fleksible plastslanger, som skal placeres i gulve eller vægge, hvor der er plads. InDomo er ikke nødvendigvis en bedre løsning end andre former for standardventilation, men et system, som kan anvendes der, hvor det ikke er muligt at etablere standardløsninger, som kræver mere plads til kanaler m.m.,” fortæller han.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Skjøth Eriksen

Thomas Skjøth Eriksen

Pressekontakt Marketing Projektleder, Lindab A/S +45 73 99 73 35

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.