Gå til indhold
2 nye videoer - Sådan forenkler Lindab byggeriet

Nyhed -

2 nye videoer - Sådan forenkler Lindab byggeriet

Lindab arbejder med at drive byggeriet i en mere bæredygtig retning. I to ny-producerede videoer fortæller Alex Løkkegaard, produktchef Lindab Porte, og Niels Mulvad, produktchef Indoor Climate Solutions, om Lindabs indsats for at forenkle byggeriet.

Hos Lindab tænker man grønt. Arbejdet med at forenkle og drive byggeriet i en mere bæredygtig retning forankrer Lindab i Good Thinking filosofien. Good Thinking indebærer, at Lindab forpligter sig selv til at tage ansvar for at skabe en bæredygtig udvikling med produkter og tjenester, der effektiviserer byggeriet, forbedrer energieffektiviteten og reducerer energiforbruget. Det gælder både Lindabs porte og deres ventilationsløsninger.

Porten til bæredygtigt og smukt design

Porte fra Lindab giver arkitekter en verden af designmuligheder og indgår hermed naturligt i det arkitektoniske udtryk. Lindabs porte er skabt til at holde i mange år, og selv når portene har udtjent deres funktion og skal afmonteres, betyder det ikke, at de er udtjente. I en ny-produceret video fortæller Alex Løkkegaard, produktchef Lindab Porte, hvordan Lindabs porte indgår i cirkulær økonomi.

”Bæredygtigheden kommer i spil på tværs af alle produkterne. Vi producerer primært i stål, hvilket er et af de få materialer, der kan genanvendes igen og igen uden at materialets egenskaber forringes. Vores porte er 98 % genanvendelige og bidrager således til den cirkulær økonomi.”

Bæredygtigheden kommer også til udtryk i selve produktionen.

”Kigger vi på vores porte, har vi en meget interessant miljøprofil. De er produceret af stål, som er genanvendeligt, mens kernematerialet udleder 50 % mindre CO2 ved produktionen. Vi har fået vores porte EPD deklareret, hvilket gør dem velegnede til bæredygtigt byggeri, og så producerer vi i Danmark ved hjælp af vindmøller og grøn energi.”

Se video med Alex Løkkegaard.

UltraLink – Controlleren til bæredygtigt og intelligent indeklima

Lindab udvikler og producerer også intelligente ventilationssystemer, og med et stigende fokus på energibesparelser er ventilationssystemer med lave lufthastigheder blevet stadigt mere almindelige. UltraLink måler med ultralyd og sikrer nøjagtig måling af luftmængde og temperatur.

I en ny video fortæller Niels Mulvad, produktchef Indoor Climate Solutions, om UltraLinks egenskaber:

”Med ultralydsmetoden kan vi måle meget mere nøjagtigt, selv ved de helt små luftmængder. Hos Lindab arbejder vi på at skabe det optimale indeklima på den energimæssigt mest forsvarlige måde. Det betyder, at vi kun lige bruger den mængde luft, der er nødvendig til det givne rum og til de personer, der på et givent tidspunkt er i rummet.”

Se video med Niels Mulvad.

Læs mere om Lindab porte her.

Læs mere om Ultralink her

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Alex Løkkegaard

Alex Løkkegaard

Product and Business Area Manager, Lindab A/S Lindab Porte +45 73 99 73 04
Niels Mulvad

Niels Mulvad

Produktchef ICS, Lindab A/S Ventilation +45 73 23 21 03

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.