Gå til indhold
Mængden af regn er steget støt de seneste år, men mange danske husejere har stadig små tagrender, der ikke er rustede til at håndtere de mange regnskyl. Hos tagrendeproducenten, Lindab, anbefaler man minimum en bredde på 125 millimeter.
Mængden af regn er steget støt de seneste år, men mange danske husejere har stadig små tagrender, der ikke er rustede til at håndtere de mange regnskyl. Hos tagrendeproducenten, Lindab, anbefaler man minimum en bredde på 125 millimeter.

Pressemeddelelse -

Voldsomme regnskyl angriber vores huse

2017 har været et vådt år indtil nu, og prognoser fra DMI tyder på, at de mange kraftige regnskyl fortsætter fremover. Det er dårligt nyt for de mange danskere, hvis tag og tagrender ikke er rustede til de store mængder nedbør.

Regn er havens ven, men husets fjende. For de danske husejere har de seneste års vejr desværre budt på rigtig meget regn, og prognoser fra DMI tyder på, at fremtiden kommer til at byde på endnu flere voldsomme regnskyl.

”Man forventer, at klimaet bliver varmere, og at mængden af nedbør vil stige. Risikoen for ekstremt vejr som eksempelvis skybrud stiger, når det bliver varmere, og siden de første målinger blev registreret i Danmark i 1872 er temperaturen steget med 1,5 grader, og nedbøren er samlet steget med cirka 100 millimeter,” siger seniorklimatolog John Cappelen fra DMI.

De stigende mængder nedbør stiller store krav til særligt tag og tagrender, der ikke bare skal holde tæt men også lede vandet sikkert væk fra huset for at undgå fugtskader og skimmelsvamp. Og det er ingen let opgave at modstå de 100 tons nedbør, der hvert år rammer et typisk dansk hus i form af regn og sne.

Tjek om tagrenderne holder tæt

Vedligeholdelse eller udskiftning af taget kan være en omfattende og dyr opgave, der typisk involverer en fagmand. Ifølge én af landet største tagrendeproducenter, Lindab, kan boligejerne dog forholdsvist enkelt selv efterse deres tagrender og sikre, at de hverken er utætte eller for små til at håndtere de store vandmængder.

”Boligejere skal kigge efter utætheder, og de opstår især i samlingerne. Derudover er det vigtigt at kigge efter tæring og tjekke om tagrenderne hælder ned mod nedløbsrøret. Samtidig skal forkanten på renden ligge lidt lavere end bagkanten, så vandet løber ud over forkanten, hvis den skulle være fyldt op,” forklarer salgschef i Lindab, René Jensen.

Han understreger samtidig også, at vedligehold er vigtigt for at især gamle tagrender kan aflede vandet korrekt. Tagrenderne skal renses for skidt og blade et par gange om året for at undgå, at de stopper til.

En langsigtet investering i et tørt hus

De fleste tagrender bliver siddende på huset i mange år, og hos Lindab oplever man en stigende tendens til, at køberne tænker langsigtet og vælger bredere tagrender, der kan håndtere både nuværende og fremtidige vandmængder.

”Mange ældre huse har stadigvæk tagrender med en bredde på 100 millimeter. Men det er for lidt til de regnvejrsmængder, der falder i dag. Vi anbefaler tagrender med en bredde på 125 millimeter, men hvis man vil sikre sig ekstra imod de store vandmængder, kommer de helt op til 150 millimeter,” fortæller René Jensen.

Tagrender på 150 millimeter kan aflede 60 procent mere vand end tagrender på 125 millimeter. Uanset hvilken bredde, man vælger, anbefaler René Jensen, at man køber tagrender af lakeret stål, da de kræver mindre vedligeholdelse.

Vedligeholdelse af tagrender:

  • Rens dine tagrender og nedløb mindst to gange om året.
  • Tjek om der er tilstrækkeligt fald på tagrenderne ned mod nedløbene. Hæld vand i tagrenderne, og se om vandet ledes væk.
  • Undersøg samlingerne for utætheder.
  • Se efter tæring.
  • Forkanten på tagrenderne skal ligge lidt lavere end bagkanten. På den måde løber vandet ud over forkanten, hvis tagrenderne er fyldt op.


Yderligere oplysninger:

René Jensen, salgschef hos Lindab, tlf.: 51 80 04 35, rene.jensen@lindab.com
John Cappelen, seniorklimatolog hos DMI, tlf.: 39 15 75 85, jc@dmi.dk

Related links

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

René Jensen

René Jensen

Salgsdirektør, Lindab A/S Profil +45 73 99 73 61

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.