Gå til indhold
Nyt videnscenter til byggebranchen

Pressemeddelelse -

Nyt videnscenter til byggebranchen

Det skal være nemmere for landets arkitekter, entreprenører og trælaster at finde inspiration, konkret rådgivning og den nyeste viden om byggebranchen. Derfor er fem af landets førende leverandører til byggeriet gået sammen om at skabe en ny inspirationsudstilling ved navn Architectum.

Virksomhederne V. Meyer, Lindab, Strøjer Tegl, STM Vinduer og Troldtekt er alle blandt de førende inden for hver deres område af byggeriet. Nu er de fem virksomheder gået sammen om at skabe en inspirationsudstilling, hvor arkitekter, entreprenører og trælaster får adgang til et univers af inspiration, faglig sparring og konkret rådgivning. Universet har fået det velklingende navn Architectum.

Det fysiske rum i fokus

For nogle kan det virke lidt som at tage et skridt tilbage ind i en svunden tid. For hvad skal vi med et fysisk udstillingsunivers i en verden, der bliver mere og mere digital, og hvor alt kan tilgås fra en computer uafhængigt af fysisk lokation?

”I en tid, hvor stort set alle informationer kan findes online, ser vi en mulighed for at skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere ved også at være tilgængelige ude i den virkelige verden. Sådan helt fysisk og lavpraktisk”, fortæller Andreas Qvade fra V. Meyer.

Ideen med Architectum er at skabe et univers for arkitekter, entreprenører og trælaster, hvor det fysiske møde er i centrum. Aktørerne bag Architectum har fokuseret på, at de sammen skal kunne tilbyde bred vejledning om miljørigtige og energivenlige byggeløsninger og yde professionel rådgivning i et samlet set up.

”Det er planen, at vores kunder og samarbejdspartnere kommer forbi med deres projekter og får vejledning. Vi har i Architectum samlet et stærkt team af leverandører, så vi sammen kan tilbyde en større samlet pakke med professionel sparring og rådgive om en lang række aspekter inden for byggeriet”, siger Andreas Qvade.

Fra lille forsøg til stort univers

Samarbejdet om Architectum startede i det små med et forsøg mellem V. Meyer og Strøjer Tegl. Begge parter oplevede god synergi i samarbejdet, og det stod hurtigt klart, at der var store muligheder i at inkluderer yderligere aktører. Derfor er samarbejdet nu udvidet til de fem aktører: Lindab, V. Meyer, Strøjer Tegl, STM Vinduer og Troldtekt

”Vi er fem forskellige virksomheder med hver vores profil, men vi supplerer alligevel hinanden rigtig godt, da vi alle har fokus på udvikling af byggeriet og står stærkt i forhold til miljørigtige og energivenlige løsninger”, forklarer Andreas Qvade videre.

Et stærkt videnscenter i byggeriet

De fem virksomheder bag Architectum har store fremtidsplaner for universet, der skal handle om mere end produkter. Det skal blandt andet bruges som et univers, hvor der inviteres til kurser og foredrag for store dele af den danske byggebranche.

”Architectum kan skabe værdi på mange måder. Der er behov for viden, og vi håber at skabe et stærkt videnscenter i byggeriet, hvor vi kan være udviklings- og sparringspartner for entreprenører og arkitekter. Vi forventer meget af det og tror på, det bliver en stor succes for både os, vores samarbejdspartnere og kunder,” slutter Andreas Qvade.

Åbningsreception:
Universet fungerer som en base for alle fem virksomheder og er fysisk placeret hos V. Meyer i Brøndby.

Architectum slår dørene op den 1. marts 2019 klokken 11.00, hvor de fem virksomheder inviterer til Grand Opening af byggeriets nye univers. Det bliver en begivenhedsrig og festlig dag, hvor kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede inviteres til at fejre Architectums åbning. Tilmelding på info@vmeyer.dk, senest den 14. februar 2019.

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 8.242 mio i 2017 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2017 udgjorde det nordiske marked 46%, CEE/CIS 18% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation: Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

René Jensen

René Jensen

Salgsdirektør, Lindab A/S Profil +45 73 99 73 61
Heino Wolter Juhl

Heino Wolter Juhl

Adm. direktør, Lindab A/S +45 73 23 23 10

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.