Gå til indhold
Lindab-tribunen på Vejen Stadion er et  showroom for de mere end 3.000 daglige besøgende. Tribunen viser nogle af de mange muligheder Lindab har som stålplader, stållægter, sandwichpaneler og porte.
Lindab-tribunen på Vejen Stadion er et showroom for de mere end 3.000 daglige besøgende. Tribunen viser nogle af de mange muligheder Lindab har som stålplader, stållægter, sandwichpaneler og porte.

Pressemeddelelse -

Lindab-tribunen er meget mere end en tribune

Stadion i Vejen har fået en ny multitribune med navnet Lindab-tribunen, opkaldt efter byggeriets hovedsponsor. I Lindab ser man det som enhver virksomheds ansvar at engagere sig i og støtte op om udviklingen af lokalsamfundet. Bidraget var på samme tid en mulighed for at vise de mere end 3.000 daglige besøgende, hvad Lindab kan.

En spritny supertribune med plads til mere end 260 tilskuere blev tidligere på året indviet på Henning Have Stadion i Vejen. Lindab er hovedsponsor på tribunen, som passende har fået navnet Lindab-tribunen.

”I Lindab mener vi, at det er enhver virksomheds ansvar at engagere sig i lokalsamfundet, og derfor skulle vi selvfølgelig være med i byggeriet af denne fantastiske multifunktionstribune i Vejen. Vi har været med helt fra starten, og derfor blev vores bidrag hurtigt til meget mere end en leverance. Siden projekteringen har vi for eksempel været i tæt dialog med arkitekten for at kunne udvælge og tilpasse materialer,” siger Mette Brøndum, som er administrerende direktør i Lindab.


Meget mere end en tribune

Jakob Sander, direktør for Vejen Idrætscenter, beskriver tribunen som multifunktionel. Bygningsværket har nemlig langt flere funktioner end som så.

”Det er meget mere end en tribune, vi har bygget. Det er et multifunktionsbyggeri, som udover overdækkede tilskuerpladser har en stor lounge. Under opholdsområderne er der toiletter, garageanlæg og depotrum. Til byggeriet har Lindab blandt andet sponsoreret inddækning og klinkbeklædning,” fortæller Jakob Sander.

Lindab har desuden sponsoreret stålplader, stållægter, sandwichpaneler og porte til det unikke tribunebyggeri.

”Nu er tribunen klar til at blive taget i brug og vist frem. For os fungerer tribunen også som et full size showroom, hvor vi har tilpasset alle materialerne, så de opfylder arkitektens vision. Gavlene er for eksempel beklædt med specielle hatteprofiler, men den buede bagside er beklædt med tilpasset klinkbeklædning, som ligner træ. 80% af vores arbejde er kundetilpassede løsninger, og derfor er processen forløbet gnidningsfrit,” siger Mette Brøndum.


Et særligt samarbejde

Der er fuld gang i Vejen, som med sine godt 10.000 indbyggere ellers kun er en middelstor by.

”Vi har omkring 3.000 gæster hver eneste dag, og derfor var det vigtigt for os at komme frem til en løsning, som kan bruges hele året rundt. Vi har hele tiden gang i noget i Vejen, og jeg tror bestemt, at vi er én af de mest aktive byer i Danmark,” siger Jakob Sander.

Samarbejdet mellem Vejen Idrætscenter, sponsorer og lokale virksomheder har været helt afgørende for byggeri-succesen.

”Byens udvikling interesserer både borgere og lokale virksomheder. Ikke, hvor vi er, men hvor vi er på vej hen. Lindab så tidligt potentiale i byggeriet og meldte sig som hovedsponsor på tribunen, som i dag fremstår arkitektonisk stærk og rigtig flot,” konkluderer Jakob Sander.

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 9.326 mio i 2018 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2018 udgjorde det nordiske marked 45%, CEE/CIS 20% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 2% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation: Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, industri- og garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Mette Brøndum

Mette Brøndum

Director of Region West Europe, Group Management Salgsregion Vesteuropa +45 73 99 73 50
Heino Wolter Juhl

Heino Wolter Juhl

Adm. direktør, Lindab A/S +45 73 23 23 10

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.