Gå til indhold
Mange er ivrige efter at udpege stearinlys eller brændeovne som syndebukke for dårligt indeklima i danske hjem. Men det er en fejl, og det er op til ventilationsbranchen at sikre en nuanceret indeklimadebat. Det mener Göran Hultmark, Lindab.
Mange er ivrige efter at udpege stearinlys eller brændeovne som syndebukke for dårligt indeklima i danske hjem. Men det er en fejl, og det er op til ventilationsbranchen at sikre en nuanceret indeklimadebat. Det mener Göran Hultmark, Lindab.

Pressemeddelelse -

Lappeløsninger hjælper ikke på dårligt indeklima

I Danmark har vi efterhånden fået øjnene op for betydningen af et godt indeklima i forhold til vores helbred. Udledningen af partikler fra maling, byggematerialer, legetøj og meget mere, skal begrænses, men ifølge udviklingschef fra Lindab Göran Hultmark spænder ventilationsbranchen ofte ben for sig selv, når talen falder på årsagen til danskernes dårlige indeklima.

”Som samfund og som branche er vi alle med til at underminere alvoren ved et dårligt indeklima, når vi udpeger syndebukke og forsimpler årsagerne til dårligt indeklima. Man får jo ikke automatisk et godt indeklima, hvis bare man stopper med at bruge stearinlys eller tørre tøj inden døre. Der er jo en lang række faktorer på spil, og det kræver en indsats at forbedre indeklimaet i hjemmet,” siger Göran Hultmark, der er udviklingschef for ventilation hos Lindab og adjungeret professor på SBi ved Aalborg Universitet, København.

Branchens ansvar at nuancere begrebet indeklima

Ifølge den årlige Boligejeranalyse fra Bolius svarer 78% af de adspurgte husejere, at de først reagerer på udfordringer med indeklimaet, når de ser konkrete symptomer som dug på ruden eller skimmelsvamp. Samtidig har 8% af de adspurgte fået foretaget en måling af indeklimaet, og ligeledes 8% har kontaktet fagfolk.

Det mener Göran Hultmark kan være udtryk for manglende nuancering af begrebet indeklima og af, hvad der skal til for at opnå et godt indeklima.

”Hvis man kun reagerer på det, som øjet kan se, så forholder man sig først til problemerne, når skaden er sket. Det menneskelige øje kan jo ikke se de mange gasser og partikler, som frigives både inde og ude. Derfor er det også lidt foruroligende, at mindre end hver 10. husejer kontakter fagfolk eller foretager målinger,” siger Göran Hultmark.

Et godt indeklima kræver mere end udluftning

Effekten af udluftning er et af de steder, hvor der ifølge Göran Hultmark er behov for nuancering. Undersøgelsen viser nemlig, at den hyppigste reaktion blandt boligejerne på udfordringer med indeklimaet er manuel vinduesudluftning, og at udluftningen kun i begrænset omfang afhjælper problemerne.

”Det er de færreste, der tænker på, at når de åbner vinduet for at lufte ud, så er der risiko for at der ikke kun kommer frisk luft, men også støv, partikler og gasser med ind. Løsningen er et ventilationssystem, der både trækker udeluft ind fra et højt sted og samtidig filtrerer luften. Det er op til branchen at nuancere denne forståelse hos boligejerne, så de dropper lappeløsningerne og i stedet vælger professionelle løsninger,” afslutter Göran Hultmark.

Related links

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Thomas Skjøth Eriksen

Thomas Skjøth Eriksen

Pressekontakt Marketing Projektleder, Lindab A/S +45 73 99 73 35

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.