Gå til indhold
Store glaspartier med termoruder er både flotte og gode til at holde på varmen. Men tætheden risikerer samtidig at gøre luften tæt og indelukket, hvis ikke der luftes tilstrækkeligt ud. Et ventilationsanlæg sikrer, at luften altid er frisk.
Store glaspartier med termoruder er både flotte og gode til at holde på varmen. Men tætheden risikerer samtidig at gøre luften tæt og indelukket, hvis ikke der luftes tilstrækkeligt ud. Et ventilationsanlæg sikrer, at luften altid er frisk.

Pressemeddelelse -

Godt indeklima er ikke varm luft

Hovedpine, dårlig koncentrationsevne, større risiko for astma og andre luftvejssygdomme samt generel træthed. Konsekvenserne ved et dårligt indeklima er mange, og de kan være alvorlige.

Det har vi som samfund fået øjnene op for, og der stilles i dag krav til indeklimaet på arbejdspladser, i skolerne og i institutioner. Når det kommer til indeklimaet i hjemmet, er der dog kun anbefalinger og hverken krav eller en arbejdsgiver til at tage sig af regningen.

Det betyder desværre, at mange danske familier ikke prioriterer indeklimaet højt, og det kan have store konsekvenser for både helbred og økonomi.

Renovering forøgede fugten

Hos familien Mouritsen fra Svendborg har de altid været bevidste om indeklimaet. Men det var først, da de købte og renoverede et parcelhus fra 1960’erne, at de for alvor fik øjnene op for vigtigheden af et godt indeklima.

”Vi renoverede alt, inden vi flyttede ind. Nye vinduer, døre og isolering. Alt undtagen taget fik en tur, og huset blev alt for tæt og indelukket. Vi fik med det samme problemer med kondens på ruderne hver eneste morgen, og senere fik vi også svamp i huset,” fortæller Morten Mouritsen.

Problemerne var værst, i de rum hvor familien sov, men fugten var i alle rum. Familien målte luftfugtigheden til 80 procent, som er markant over det anbefalede niveau på mellem 30 og 60 procent.

En familie på to voksne og to børn afgiver mellem 10 og 15 liter vanddamp i døgnet, og der skal luftes effektivt ud, hvis fugten og kondensen skal holdes på afstand.

Frisk luft uden pollen

Familien Mouritsen forsøgte at flytte rundt, undgik at stille ting op ad væggene og luftede mere ud. Men problemerne varede ved, og familien måtte finde en mere permanent løsning.

Valget faldt på et ventilationsanlæg fra Lindab Villaventilation, og allerede fra start var forandringen tydelig.

”Man kan mærke, hvordan luften føles friskere, når man kommer hjem, fordi den er mindre fugtig. Og den følelse varer ved, også når solen bager på ruden, eller børnene render rundt og leger, mens gryderne oser i køkkenet,” fortæller Morten Mouritsen og fortsætter:

”Vi kan mærke en klar forskel på selve luften, men jeg er sikker på, at det også vil give en gevinst på varmeregningen i fremtiden. Og som allergiker er det selvfølgelig en ekstragevinst, at jeg kan få frisk luft uden pollen,” afslutter Morten Mouritsen.

Fakta om Lindab Villaventilation:

  • Lindab Villaventilation udvikles, produceres og distribueres af Lindab A/S.
  • Installation og service af ventilationsanlæg varetages udelukkende af autoriserede Lindab Villaventilationspartnere.
  • Lindab er en international koncern, som udvikler, fremstiller og distribuerer produkter og systemløsninger til byggebranchen.
  • Lindab er markedsleder i Danmark inden for ventilationskomponenter.
  • Lindab koncernen er børsnoteret med hovedsæde i Sverige.
  • Lindab beskæftiger ca. 5.100 medarbejdere i 32 lande og omsatte i 2015 for 5,9 mia. kroner (SEK 7,589 mia.).

Yderligere oplysninger: Johan Rasmussen, marketingchef Lindab, tlf.nr.: 3058 1870, e-mail: johan.rasmussen@lindab.com

Emner


Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.589 mio i 2015 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2015 udgjorde det nordiske marked 44%, CEE/CIS 19% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 4% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Produkter og løsninger

Ventilation
Kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation, opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter
Produkter og systemer af tyndpladestål. Tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer

Præfabrikerede systemer af stål. Komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Kontakt

Thomas Skjøth Eriksen

Thomas Skjøth Eriksen

Pressekontakt Marketing Projektleder, Lindab A/S +45 73 99 73 35

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.