Gå til indhold
Lindab oplever stigende interesse hos kunderne for at have én samlet leverandør. Lindab leverede ledhejseporte og brandporte og -døre til entreprenørvirksomheden Skjødes domicil, der stod færdigbygget i december 2016.
Lindab oplever stigende interesse hos kunderne for at have én samlet leverandør. Lindab leverede ledhejseporte og brandporte og -døre til entreprenørvirksomheden Skjødes domicil, der stod færdigbygget i december 2016.

Pressemeddelelse -

Én indgang giver tryghed i byggeriet

Markedet for industriporte er i en positiv udvikling. Hos portspecialisten Lindab oplever man større aktivitet i markedet og en stigende efterspørgsel på totalløsninger, hvor én leverandør tager ansvaret for hele leverancen.

Over en bred kam er dansk byggeri i vækst og økonomisk fremgang. Det viser tal fra Dansk Byggeri, og tendensen støttes op af portspecialisten Lindab, der foruden industriporte og garageporte leverer en lang række elementer til byggebranchen.

”Vi oplever, at det hele begynder at gå lidt stærkere igen. Byggeriet vækster og efterspørgslen på vores byggekomponenter stiger,” fortæller René Jensen, salgschef hos Lindab.

Med væksten i byggeriet oplever Lindab samtidig en interesse hos kunderne for at have én samlet leverandør, der er ansvarlig for hele leverancen.


Leverandør til entreprenørens eget domicil
Trygheden ved én samlet leverandør kan man nikke genkendende til hos virksomheden Skjøde. Den fynske totalentreprenør opfører byggerier lige fra skoler, haller og varmeværker til butikker, boliger og domiciler.

Skjøde anvender en række forskellige leverandører, heriblandt Lindab, som virksomheden har en længerevarende relation til. Senest var Lindab leverandør af ledhejseporte og brandporte og -døre til Skjødes eget domicil i Odense, der stod færdigt den 1. december sidste år.

”En leverandør som Lindab involveres allerede, når vi begynder at projektere. Ved at have dem med fra start, kan de også komme med sparring til projektets udformning. De tager ansvar for hele løsningen og leverer ikke blot det, der bliver bestilt,” fortæller Mike Mygind, der er afdelingschef hos Skjøde og fortsætter:

”De gør det nemmere for os ved at samle det hele. På den måde skal vi ikke selv skrue en hel løsning sammen.”


Ingenting falder mellem to stole
Priser spiller naturligvis ind, når den rigtige leverandør skal findes, men tilliden til leverandøren har mindst lige så stor betydning.

”Det værste, der kan ske for os er, at en leverandør ikke lever op til en aftale, så vi ikke kan levere til bygherre i tide. Det er afgørende, at vi tror på, at leverandøren kan løfte opgaven. Derfor er det positivt, når leverandører, som vi har tillid til, tilbyder én samlet løsning,” siger Mike Mygind.

Hos Lindab har man også tidligere oplevet at blive valgt fra, fordi man ikke tilbød den samlede pakke.

”Tidligere havde vi ikke hele produktporteføljen men kun selve porten. Nu har vi hele pakken med ledhejseporte, ramper, sluser, hurtigporte, brandporte og facadedøre. Når vi leverer hele pakken, sikrer vi, at ingenting falder mellem to stole,” fortæller René Jensen fra Lindab.


Et skridt foran
Løsninger i byggebranchen skal stå i mange år fremover og leve op til strenge juridiske retningslinjer. Det stiller store krav til materialerne og producenterne.

Hos Lindab arbejder man hele tiden på at være et skridt foran både lovgivningen og markedet. Den indsats kom tydeligt til udtryk tidligere på året, da Dansk Brand- og Sikringsinstitut fastslog, at kernematerialet i Lindabs porte udleder halv så meget giftigt røg, som andre producenters materiale gør ved brand.

”Vi arbejder hele tiden på at være et skridt foran de byggetekniske krav. Det er jo en langsigtet investering med en portløsning, så vores produkter skal også være langsigtede. Både når det kommer til økonomi, kvalitet og miljø,” afslutter René Jensen fra Lindab.

Yderligere oplysninger:
René Jensen, salgschef for Byggekomponenter i Lindab A/S, tlf.: 5180 0435 eller rjen@lindab.dk
Mike Mygin, afdelingschef hos Skjøde, tlf: 27 22 17 03 eller mmy@skjode.dk

Related links

Emner

Kategorier


Om Lindab:

Vores produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Produkter og løsninger

Ventilation: Kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation, opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Produkter og systemer af tyndpladestål. Tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Præfabrikerede systemer af stål. Komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Kontakt

René Jensen

René Jensen

Salgsdirektør, Lindab A/S Profil +45 73 99 73 61

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.