Gå til indhold
Da Johan Knudsen skiftede til en stilling hos Lindab, var kollegernes høje anciennitet i høj grad medvirkende til at overbevise ham om, at det var den rigtige beslutning.
Da Johan Knudsen skiftede til en stilling hos Lindab, var kollegernes høje anciennitet i høj grad medvirkende til at overbevise ham om, at det var den rigtige beslutning.

Pressemeddelelse -

Den gode arbejdsplads er et fælles ansvar

Værdierne i landets virksomheder har ændret sig fra at hylde fællesskabet til at fokusere på den enkelte og evnen til at præstere i en omskiftelig hverdag. Hos Lindab dyrker man en kultur forankret i et stærkt værdisæt med særligt fokus på kundens behov og medarbejdernes trivsel, og resultatet er tilfredse medarbejdere med høj anciennitet.

Mange virksomheder i dag forventer, at deres medarbejdere kan levere resultater ved at være robuste, selvstændige og fleksible. Hos Lindab tror man imidlertid, at de bedste resultater skabes, når virksomheden er robust, og medarbejderne løfter i flok. Derfor prioriteres fællesskabet som grundlaget for den enkeltes udvikling og trivsel.

For Johan Knudsen var kulturen i virksomheden en medvirkende årsag til, at han besluttede at tage springet fra en konkurrent til Lindab.

”Jeg havde hørt meget godt om Lindab gennem årene, inden jeg søgte jobbet her. Det afgørende for mig var imidlertid, da jeg så medarbejdernes høje anciennitet. Det er et punkt, som du ikke kan forfalske eller købe dig til. Har du en virksomhed med høj anciennitet blandt medarbejderne, så viser det, at du prioriterer medarbejdernes trivsel og udvikling,” siger Johan Knudsen.

Det handler om mennesket i midten
Johan Knudsen er autodidakt og har været i ventilationsbranchen i 20 år, inden han i begyndelsen af 2017 kom til Lindab og stillingen som afdelingsleder i Viby. Fra sin tid i byggebranchen står det klart for ham, at den personlige kontakt med kunderne er afgørende for succes i branchen.

”Du kan have verdens bedste produkter, men det har ingen betydning, hvis medarbejderne, som sælger produkterne er ramt af stress eller ikke trives. Produkter kan jo ikke yde god service, rådgive eller skabe mersalg. Det kan kun tilfredse medarbejdere,” siger Johan Knudsen og fortsætter:

”Byggebranchen er meget personlig, og den menneskelige kontakt vægtes meget højt. Derfor er det helt afgørende med glade og tilfredse medarbejdere, der kan give kunderne god behandling i salget, leveringen, bogholderiet og ved service. Det hele spiller ind,” siger Johan Knudsen.

Kulturen er vi fælles om
Hos Lindab arbejder man målrettet med at skabe rammer, hvor de enkelte medarbejdere trives med både faglige udfordringer og et stærkt fællesskab. Den målrettede indsats resulterede i 2017 med en plads blandt landets bedste arbejdsplader til den årlige kåring i Great Place to Work.

”En virksomhed er aldrig bedre end medarbejderne. Derfor er vi enormt glade for, at vi har rigtig mange jubilæer her i Lindab. Det viser nemlig, at det er lykkes at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives både fagligt og personligt,” siger administrerende direktør i Lindab A/S Mette Brøndum og fortsætter:

”Kulturen på enhver arbejdsplads er et fælles ansvar, så når vi i Lindab har mange jubilæer er det en kæmpestor ros til alle medarbejderne, der hver eneste dag bidrager til at gøre Lindab til en fantastisk arbejdsplads”.

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Mette Brøndum

Mette Brøndum

Director of Region West Europe, Group Management Salgsregion Vesteuropa +45 73 99 73 50
Heino Wolter Juhl

Heino Wolter Juhl

Adm. direktør, Lindab A/S +45 73 23 23 10

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.