Få vores nyheder på mail

55 år i indeklimaets tjeneste

Pressemeddelelse   •   Maj 25, 2018 13:56 CEST

Jørn Kragelund forlader Lindab efter 55 år som værkfører. Han fejres ved en festlig reception den 1. juni, der markerer hans store engagement og indsats gennem årerne.

Efter et helt arbejdsliv i kampen for det gode indeklima siger Lindab-værkfører Jørn Kragelund nu farvel til ventilationsbranchen og goddag til pensionisttilværelsen.

Gennem hele sit arbejdsliv har Jørn Kragelund arbejdet med ventilation. 55 år er det blevet til. Det er imidlertid ikke noget, som Jørn gør et stort nummer ud af. For ham kommer kunderne og deres ordrer i første række, og det kan selv ikke en invitation fra Dronningen ændre på.

”Til mit 50 års jubilæum for fem år siden havde jeg mulighed for at møde Dronningen, men jeg holder altså ikke fri, medmindre vi har lukket. Derfor måtte jeg pænt takke nej,” fortæller Jørn Kragelund.

Efter 55 år i branchen er tiden alligevel kommet til at sige farvel til kunderne i ventilationsbranchen og kaste sig over nye projekter. Jørn har nemlig planer om at skifte den friske luft fra ventilationsbranchen ud med den friske luft fra landevejene, når han fremover vil kaste sin tid og energi over sit nye projekt; at lære landevejscykling.

En trofast og ærlig partner
Jørn blev færdig med sin uddannelse som klejnsmed i slutningen af 1960’erne og med årene fik han titlen som værkfører. Siden 2000 har han været kendt og anerkendt som den lokale mand fra Lindab i Viby.

For Jørn er det helt afgørende med tillid og åbenhed, når man gør forretning sammen.

”Som værkfører har jeg været ham, der har haft føling med det hele. Jeg siger altid kun ja til en opgave, når jeg ved, at tingene kan lade sig gøre. Og så gør jeg til gengæld også alt for at få det til at ske. Jeg møder altid ind klokken 06:00 om morgenen for at være på forkant med dagen. Det kan jeg godt lide, fordi jeg gerne vil leve op til kundernes ønsker,” fortæller Jørn og fortsætter:

”Når jeg kigger mig omkring blandt mine kollegaer, ser jeg mange ansigter, som har været her i 15, 20 og ligefrem 40 år. Det siger meget om både folkene og Lindab. Det er erfarne og kompetente folk, der har forstand på forretningen. Den slag loyalitet har betydning både for arbejdspladsen og kunderne, så jeg er helt tryg ved at lade faklen gå videre”.

Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy