Gå til indhold
Det stiller store krav til nem tilpasning af materialer, når man arbejder i gamle bygninger, hvor vægge og vinkler ikke altid er helt ens. Det fortæller Martin Bredstrøm fra EMR Entreprenører, der bruger Lindabs stållægter med kliksystem til arbejdet
Det stiller store krav til nem tilpasning af materialer, når man arbejder i gamle bygninger, hvor vægge og vinkler ikke altid er helt ens. Det fortæller Martin Bredstrøm fra EMR Entreprenører, der bruger Lindabs stållægter med kliksystem til arbejdet

Pressemeddelelse -

10.000 m2 skillevæg omdanner maltlager til luksushotel

I Carlsberg Byen i København er EMR Entreprenører i færd med at opstille 10.000 m2 skillevæg som en del af et projekt, der omdanner det ikoniske maltlager til luksus hotelværelser. Til opførelsen af de mange kvadratmeter skillevægge har EMR Entreprenører valgt stållægter fra Lindab på grund af produktets fleksibilitet og nemme montering.

Byggeprojekter er hårdt arbejde. Uanset projektets størrelse og kompleksitet er byggematerialer med smarte funktioner og nem håndtering en god investering i både effektivitet og ergonomi.

Det kender Martin Bredstrøm alt til. Sammen med sine kolleger hos EMR Entreprenører er Martin i færd med at opstille intet mindre end 10.000 m2 skillevæg i Carlsberg Byen. Arbejdet, der strækker sig over de næste 7 måneder og involverer 10 mand, er en del af et projekt, som ombygger Carlsbergs ikoniske maltlager til 156 luksus hotelværelser.

”Bygningerne er fascinerende og rummer både en masse historie og karakter. Men det giver sig selv, at det kræver ændringer i forhold til rumfordelingen at forvandle et gammelt maltlager til hotelværelser. Vi opstiller cirka 10.000 m2 skillevæg mellem gamle, fredede betonpiller og de rå betonvægge, og med sådan en volumen kan selv de mindste forbedringer af arbejdsgangene give store besparelser, ” fortæller Martin Bredstrøm fra EMR Entreprenører.

Gamle byggerier kræver fleksible løsninger

Hotelkæden Brøchner Hotels står bag opførelsen af hotellet i det klassiske og delvist fredede maltlager. Netop bygningens status som fredet stiller store krav til arbejdet og til de anvendte materialer. De særlige forhold er da også grunden til, at EMR Entreprenører har valgt Lindab som leverandør af stållægter.

”På gamle byggerier er vægge og vinkler ikke altid helt ens, og det stiller store krav til, at vi nemt kan tilpasse materialerne på stedet. Her er en detalje som Lindabs teleskop kliksystem, hvor man kan forlænge lægten, en kæmpe fordel. Eller deres saks, der nemt klipper lægterne over, hvis de skal være kortere. Så er man fri for vinkelsliberen med dens gnister og larm, ” fortæller Martin Bredstrøm.

Smarte løsninger i fokus

Som leverandør til byggeriet har Lindab længe haft fokus på at levere fleksible byggematerialer, der gør arbejdsgangene lettere for både fagfolk og private.

”Vi vil gerne gøre det nemt at arbejde med vores produkter. Med vores RdBX-stållægte har vi arbejdet på, hvordan vi kunne gøre monteringen enklere. Det resulterede i, at monteringen af lægterne foregår ved håndkraft og helt uden skruer, ” siger udviklingsingeniør Lene Agger fra Lindab og fortsætter:

”Vores stållægter er i tyndpladestål på 0,5 til 0,7 millimeter og vejer kun meget lidt. De er nemme at håndtere både under transport og opsætning. Lette byggematerialer kan mærkes på ryggen, uanset om man skal sætte en enkelt skillevæg op derhjemme eller omdanne et maltlager til hotel, ” fortæller Lene Agger.

Den populære RdBX-stållægte fra Lindab, er et produkt der sparer ømme rygge og ekstra arbejdsgange på landets byggepladser.

Yderligere oplysninger:

Lene Agger, udviklingsingeniør, Lindab, tlf.nr. 7399 7332
Ole Hansen, EMR Entreprenører, tlf.nr. 2835 6188

Related links

Emner

Kategorier


Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Lene Agger

Lene Agger

Udviklingsingeniør Profil +45 73 99 73 32

Relateret materiale

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab er leverandør til byggebranchen. Produkterne er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Vi producerer ventilationskanalsystemer, tilbehør og løsninger til ventilation og styring af indeklima, tagrender, tag- og vægbeklædning, garage- og industriporte samt stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner. Alle produkter er lavet af tyndpladestål. Lindab er en international koncern etableret i 20 lande med ca. 5.000 ansatte. I Danmark er der 525 medarbejdere. Koncernen havde i 2022 en nettoomsætning på SEK 12,366 mio.